Der er ikke noget som et godt grin!
January 2012
ClosedDet har jeg altid sagt. Der er ikke noget som et godt grin, og jeg er stor tilhænger af troen på, at latter er kuren mod vinternedtrykthed! For nylig oplevede jeg noget ret fantastisk, der kun har bekræftet mig i min tro.
Jeg var til et latter kursus, hvor der kom en latter coach og fik mig og en håndfuld veninder til at grine uafbrudt i næsten en time!
Jeg var inviteret over til en veninde sammen med nogle andre veninder, og vi havde fået at vide, at hun havde en overraskelse til os. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle vente, men hun får tit nogle skøre ideer, så jeg glædede mig
Da jeg kom der over, fandt jeg så ud af, at hun havde arrangeret et latterkursus, hvor der kom en mand forbi, som viste os nogle forskellige grineøvelser, som fik os alle sammen til at slappe af. Det var virkelig skørt, og til sidst kunne vi slet ikke stoppe med at grine, fordi situationen var så hysterisk sjov. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, men det skal helt klart prøves igen.
Filed under: Uncategorized
